Post by jurou on Apr 9, 2011 12:51:49 GMT 1
[shadow=red,left,300]Skabelsesberetningen [/shadow]Som (formentlig) alle religioner har også asatroen en skabelsesberetning, som fortæller om universets opståen. Det gamle eddakvad "Vølvens Spådom" fortæller, at i begyndelser er kun Ginnungagab, afgrunden mellem Niflheim, det iskolde område mod nord, og Muspelheim, flammehavet mod syd. I Niflheim lever en gigantisk slange i nærheden af kildevældet Hvergelmer. Fra Hvergelmer begynder 12 iskolde elve at strømme ind i Ginnungagab, hvor de mødes med flammer og lava fra Muspelheim, hvor ildånden Surt bor. I dette møde mellem kulde og varme opstår et koldt rimdække. Den varme luft fra Muspelheim får rimen til at smelte, og af dråberne opstår urjætten Ymer, fader til slægten af rimturser. Ymer falder i søvn, og mens han sover, springer sveden ham af kroppen. Ud af hans venstre armhule vokser en mand og en kvinde frem, og hans højre fod avler en søn med den venstre fod. Fra disse tre stammer alle jætter og trolde. Rimlaget fortsætter med at dryppe, og af dråberne opstår koen Audhumble.
[shadow=red,left,300]Aserne [/shadow]Mens Ymer drikker af koens mælk, begynder Audhumble at slikke på en salt sten. Tre dage senere fremkommer manden, Bure. Bure får sønnen Borr, som med jættekvinden Bestla får sønnerne Odin, Vile og Ve, de første aser og guder. (Bemærk at Odins farfar er jætte). Da Odin, Vile og Ve er vokset op og føler sig stærke nok, dræber de Ymer (jvf. den græske mytologi, hvor Kronos slår sin fader Uranos ihjel), og hans blod drukner alle rimturserne (jætterne), undtagen Bergelmer og hans kone, som reddede sig op på en kværn. Fra dem stammer alle de onde jætter, som huserer i verden. Guderne tager Ymers lig og kaster det i Ginnungagab, og af den vældige krop opstår jorden, kødet bliver til muld og knoglerne til fjelde, håret til træer og buske. Og af hans blod dannes havet og floderne. Alle løse sten på jorden er Ymers tænder og løse benstumper.
Guderne løfter Ymers hovedskal op, så den danner en himmelhvælving. I hvert hjørne sætter de en dværg som vogter, Nordre, Søndre, Østre og Vestre (Den egyptiske gud Horus havde fire sønner, som blev kaldt de fire himmelstøtter). De fygende gnister fra Muspelheim bliver til himlens stjerner. Skyerne er rester af Ymers hjerne, som guderne smider op i luften. Den sorte jættekvinde Nat kører hver nat
hen over himmelhvælvingen i sin kærre, forspændt den sorte hest Rimfaxe. Nat har sønnen Dag med guden Delling. Dag får en kærre af sin mor og hesten Skinfaxe af Odin. Skinfaxes manke oplyser hele verden, når Dag kører hen over himlen.
[shadow=red,left,300]Jætterne [/shadow]Jætterne er væsener med menneskeskikkelse, men i overnaturlig størrelse. De opfattes traditionelt som asernes fjender, men de er dog forbundet med dem ved slægtskab og ægteskab. I folketroen optræder jætterne som naturguder eller -kræfter (bjergjætter, havjætter, stormjætter, ildjætter og frostjætter), og de forekommer hyppigt i folkeeventyr. Man kunne også kalde jætter for kaoskræfterne.
[shadow=red,left,300]Dværgene [/shadow]Der er stadig nogle små stumper kød tilbage af Ymer, og med hjælp fra nogle maddiker opstår de små dværge, der bor i nogle dybe huler i jorden. Dværgene er beskæftiget med at samle guld, sølv og ædelsten i jorden. De er kloge og opfindsomme og kan smede våben og redskaber, der overgår alt andet. Det er dværgene, som laver Odins guldring og hans spyd, Sifs hår, Thors hammer osv.
[shadow=red,left,300]Alferne [/shadow]Udover guder, jætter og dværge findes også alfer i universet. Disse er overnaturlige væsener, som man ofrer til for at opnå frugtbarhed og vækst. Der findes lysalfer og sortalfer. Lysalferne, som er de smukkeste, er underlagt Freja. Du har måske set en, for de ligner mennesker. Lysalferne bor i Alfheim, mens sortalferne, der er tilknyttet det underjordiske, bor i Sortalfeheim. Sortalferne er skikkelige små væsener, der arbejder som smede og håndværkere. Alferne er vistnok blevet til på samme måde som dværgene.
[shadow=red,left,300]Menneskene skabes og flytter til Midgård [/shadow]En dag finder guderne to træstammer nede ved kysten. Ved hjælp af en kniv tildanner guderne to figurer, som kommer til at ligne en mand og en kvinde. Odin blæser liv i dem, Vile giver dem forstanden, og af Ve får de synet og hørelsen samt evnen til at tale. Således opstår de to første mennesker, Ask og Embla. De to avler alle de slægter, som bor i menneskenes hjem. Midt på jorden indhegner guderne et område, Midgård, hvor menneskene skal bo. Området bliver "indhegnet" med Ymers øjenvipper, så menneskene kan føle sig sikre imod de fæle jætter. Vi ville nok ikke kalde det et hegn, da det er stort som en bjergkæde. Udenom Midgår ligger verdenshavet, hvor Midgårdsormen lever. Fra Midgård fører den syvfarvede (nogle steder står der trefarvede) bro Bifrost op til gudernes hjem, Asgård. Menneskene kalder Bifrost for regnbuen. Den strålende røde farve, som Bifrost indeholder, kommer fra flammende ild, der skal forhindre jætterne i at storme op.
[shadow=red,left,300]Aserne og Vanerne [/shadow]Udover Aserne findes der en anden (formentlig ældre) gudeslægt, Vanerne, der bor i Vanaheim. Vanerne, som er dødelige, optræder oftest som frugtbarhedsguder eller guder for rigdom og velstand. Engang er aserne og vanerne kommet i krig, men da parterne er lige stærke, bliver de enige om at slutte fred. For at sikre sig at våbenhvilen bliver overholdt vil man udveksle gidsler, og hver side skal afgive deres klogeste mand til den anden. Det giver vanerne et problem, da de klogeste blandt vanerne er kvinder, og vanerne ved, at det ikke vil blive accepteret af aserne, hvis de sender en kvinde. Derfor spytter alle vanerne i en krukke, og på magisk vis bliver krukken forvandlet til Kvaser, som de sender til aserne som den klogeste mand i Vanaheim. Men aserne har også problemer, idet deres klogeste mand er Mimer, Odins bedste rådgiver, og ham vil de ikke undvære. I stedet omdanner de en høne til manden Høner, og han bliver udvekslet med Kvaser. Det ender dog med, at vanerne dræber Høner, og til gengæld hugger aserne hovedet af Kvaser. Kvasers hoved og dermed vanernes spyt bliver grundbestanddelen i skjaldemjøden - men mere om den siden. Flere af vanerne flytter sammen med aserne: Njord, Frej, Freja og Sif. Nogle af de vølver, som Odin spørger til råds, er vaner.
[shadow=red,left,300]Gudernes hjem Asgård [/shadow] De gamle nordboer forestillede sig, at der var ni verdener (som i Dantes "Inferno"?), som befandt sig i tre lag. Nederst er Niflheim, Muspelheim og de dødes rige Hel, omgivet af floden Gjall. I det mellemste lag ligger Midgård, menneskenes verden, Jotunheim eller Udgård, som er jætternes land, og Svartalfheim, hvor dværge og svartalfer holder til. Det øverste lag er det guddommelige; her ligger Asgård, asernes hjem, Vanaheim, vanernes hjem, og Alfheim, lysalfernes hjem.
Midt i Asgård på sletten Idavang står verdenstræet, asken Yggdrasil. Kronen når op til himlen og breder sig over hele verden, og askens rødder gennemtrænger alle ni verdener. Træets dybeste rod når helt ned til Hvergelmer, hvor dragen Nidhugg gnaver i den. Når Nidhug har gnavet roden over, kommer Ragnarok, og verden går under. Den mellemste rod når ned jætten Mimers Brønd i Jotunheim, mens den øverste rod ender i Asgård ved Urds Brønd, hvor nornerne, Urd, Verdande og Skull spinder livets tråd. Det er nornerne, som bestemmer hvert menneskes liv, om det være lykkeligt eller ulykkeligt, om det skal blive rigt eller fattigt, om det skal dø gammelt eller ungt osv. Ingen ved, hvornår et menneskes livstråd bliver afbrudt. Når nornerne ikke spinder, sørger de for at vande træet, så det altid bevarer sine grønne blade. Hvis Yggdrasil går ud, vil jorden gå under. Hver morgen flyver hanen Gyldenkam op i træets top og vækker hele verden ved sin galen. I Yggdrasils top sidder en kæmpestor ørn; hver gang den basker med vingerne, blæser det i hele verden. Mellem ørnens øjne sidder den hvide høg Vejrfølner. Ørnen skændes med dragen Nidhug, der ligger nedenfor træet, og egernet Ratatask løber op og ned ad stammen for at ørnen og Nidhugg kan udveksle ukvemsord. Fire hjorte, Dain, Dvalin, Dunøre og Duratror springer rundt og æder af træets blade. Hver dag holder guderne råd under Yggdrasil.
Ydun (undertiden Idun), som er gud for (evig) ungdom, giver hver morgen giver guderne æbler, som sikrer dem evig ungdom og skønhed. Hun bliver en gang bortført af en jætte, og guderne bliver hurtigt gamle og grå.
Mimers brønd Den ældgamle jætte Mimer sidder og vogter over sin brønd, som ligger ved en af Yggdrasils rødder i Jotunheim (Udgård). Drikker man en slurk af brønden vand, ved man alt, både hvad der er sket, og hvad der skal ske i fremtiden. Mimer drikker selv af brønden hver dag og er derfor den klogeste af alle. En dag er Odins brødre Vile og Ve forsvundet og ingen ved, hvor de er. Odin går til Mimer og beder om tilladelse til at drikke brønden. Mimer siger nej, hvorpå Odin siger, at han vil give hvad som helst for at få lov, og det ender med, at Odin lægger sit højre øje i brønden som pant, hvorefter han kan drikke så meget, han vil. Måske er prisen for visdom, at man bliver énøjet. Nå ja, det er vel ikke værre, end at retfærdigheden almindeligvis afbildes med bind for begge øjne?. På et tidspunkt hugger vanerne hovedet af Mimer og sender det til Odin. Odin balsamerer det, så han stadig kan tale med Mimer og få gode råd af ham. (Du synes måske, at det lyder lidt usandsynligt, men den teknik, som Odin anvender, kaldes at gjalre, hvilket betyder at udøve magi ved at synge med høj skrigende (gjalrende) stemme, som man oplever hos heksedoktorer og åndemanere. Odin kan efter sigende 18 forskellige gjalresange).
[shadow=red,left,300]Valhal [/shadow]Asgård er gudernes hjem, det vil sige hjem for den gudeslægt, som hedder aserne. Midt i Asgård ligger Valhal, som er Odins bolig. Væggene er lavet af spydskafter, og taget er tækket med gyldne skjolde. Valhal har 540 porte, der hver er så brede, at 800 krigere (kaldes ofte einherjer) på en gang kan gå gennem dem. Krigere fra Midgård (altså mennesker), som er faldet i kamp, kommer til Valhal, og de bliver udvalgt på slagmarken (valen) af valkyrierne, Odins sendebud. De døde, som ikke falder i kamp (fx lider strådøden og dør i deres egen seng) kommer i stedet til Frejas hjem i Folkvang. I Valhal fortsætter de udvalgte krigere med at kæmpe mod hinanden hver formiddag; de skal være beredte til at hjælpe aserne i endelige kamp mod jætterne, når Ragnarok kommer. Ved middagstid tider de tilbage til Valhal, hvor de fester og æder og drikker resten af dagen. De, som er faldet i kampen om formiddagen, liver op igen.
Kød får de fra galten Særimner, som har den fortræffelige egenskab, at hver gang, der skæres en luns kød af ham, vokser den straks ud igen. På taget af Valhal står geden Hedrun og spiser af Yggdrasils krone. Fra dens yver flyder en uafbrudt strøm af den lifligste mjød.
Odin sidder på sit højsæde "lidskjalv", der er det højeste af 13 højsæder i Valhal. Når han sidder i sit højsæde kan han med sit ene øje se ud over hele verden. På hans skuldre sidder ravnene Hugin og Munin, som hver morgen ved daggry flyver ud i verden og hver aften kommer tilbage og hvisker Odin i øret, hvad der er sket. Navnene Hugin og Munin er oldnordiske og betyder "tanken" og "erindringen". Derfor er ravnen et de dyr, som menneskene ofte tager varsel af. Odin kaldes undertiden for "Ravneguden". Ved hans fødder ligger de to ulve, Gere og Freke, der hjælper ham i krig. Odin drikker kun vin, og serveres der mad for ham, giver han det straks til sine ulve.
Når Odin er i kamp, kaster han sit spyd Gungner, som altid rammer, det han sigter efter. Gungner er lavet af dværgene, der bor i huler i jorden udenfor Asgård. Hvis Odin kaster Gungner hen over en hær, vil den tabe slaget, og krigerne vies til døden. Odin blander sig undertiden i slag mellem menneskene. Ofte giver han falske råd for st sikre sig krigere til Valhal. Saxo skriver: "Dødsguden udvælger ikke nogen lav, uberømt klasse, ikke lave pøbelsjæle til undergang, men fanger herskerne i sit net og fylder sin flod i underverdenen med navnkundige mænd.". I et digt fra det 10. århundrede om den norske konge Erik Blodøkse spørger helten Sigmund, som befinder sig i Valhal. hvorfor Odin har ladet den tapre Erik miste livet, og guden svarer:"Den grå ulv holder øje med gudernes bolig.". Den grå ulv er Fenrisulven, som til sin tid vil sluge Odin selv, når den uundgåelige kamp mellem guder og jætter, godt og ondt, kosmos og kaos skal finde sted.
Odin har også en stor guldring Draupner. Hver niende nat drypper der otte guldringe fra den, lige så store som originalen. Odins 8-benede hest Sleipner løber lige godt i luften, på havet og på jorden - læs nærmere nedenfor. Odin er gift med Frigg og med hende har han sønnen Balder. Men Odin har mange andre sønner: Thor, Brage, Tyr, Høder, Vidar, Hermod og Vale. Dem hører du nærmere om lidt senere.
[shadow=red,left,300]Muren om Valhal [/shadow]Guderne ville gerne sikre Valhal med en høj mur. En håndværker kommer forbi og tilbyder at bygge en mur i løbet af tre vintre. Muren vil blive så god, at den vil forsvare guderne mod jætter og rimtusser, selv om det skulle lykkes dem at komme ind i Midgård. Som betaling kræver han at få kærlighedsgudinden Freja samt sol og måne. Det ender med, at guderne forlanger, at han skal bygge muren i løbet af én vinter, og hvis den ikke er færdig den første sommerdag, skal han ingen løn få. Håndværkeren spørger, om han må tage sin hest Svadilfare til hjælp. Loke, som du hører næemere om lidt senere, får aserne til at acceptere dette. Den første vinterdag begynder håndværkeren arbejdet med at bygge muren. Aserne bliver forundret over hvor store klippestykker, hesten kan slæbe. Ja, hesten laver dobbelt så stort et arbejde som manden. Det skal nævnes, at den temperamentsfulde Tor er i Østerled for at jage trolde, mens byggeriet skal foregå.
Arbejdet skrider hurtigt frem, og det er tydeligt, at muren er så stærk, at den ikke kan indtages. Tre dage før den første sommerdag er muren næsten færdig. Aserne sætter sig ned for at blive enige om, hvem der kom med rådet om at give Freja bort tillige med sol og måne. De bliver hurtigt enige om, at det er Lokes skyld, og de erklærer, at han skal lide en grum død, hvis han ikke sørger for at forsinke arbejdet, så tidsfristen ikke kan overholdes.
Om aftenen, da håndværkeren kører ud med Svadilfare for at hente sten, dukker en hoppe frem fra skoven og går frem mod hingsten og vrinsker (Det er den listige Loke, som har omskabt sig til en yndig hoppe).. Da hingsten opdager den villige hoppe, sprænger den rebene og sætter efter den ind i skoven, og således går hele natten. Den følgende dag er hingsten heller ikke så oplagt, som den plejer at være. Da håndværkeren indser, at han ikke vil blive færdig til tiden, bliver han grebet af jættevrede. Aserne indser, at det er en jætte, de har med at gøre, og imod aftalen påkalder de Tor. Han kommer straks og knuser skallen på jætten med et vældigt slag af sin hammer Mjølner.
Resultatet af mødet med Svadilfare er, at Loke kort tid efter nedkommer med et føl. Føllet er gråt og har otte ben. Den kan løbe både på jorden og i luften, og den kan løbe fra alle mennesker og guder og bliver aldrig træt. Hesten hedder Sleipner og kommer til at tilhøre Odin. Da Hermod tager til Hel for at prøve at redde Balder, rider han på Sleipner. Sleipner får føllet Grane, som Odin forærer til helten Sigurd Fafnersbane, og Grane siges at være "den bedste hest i menneskenes verden."
[shadow=red,left,300]Nordiske guder og gudinder [/shadow]I det følgende vil jeg præsentere de vigtigste af asatroens guder, inden jeg vil berette om deres bedrifter. Som i den græske mytologi arbejder man med 12 hovedguder: Odin, Frigg, Thor m.fl. De bor ikke på Olympens top, men i Asgård, som ligger højt over jorden. Oprindeligt levede gudene i en guldalder (paradis?), hvor der ikke var kamp mellem det onde og det gode. Men efter at jætterne slipper ud fra Jotunheim (Udgård), bliver gudernes og menneskenes liv en kamp mellom de gode og de onde magter. Tolkien, som har skrevet "Ringenes Herre" (1954-55), var meget optaget af den nordiske mytologi. Han lader trilogien udspille sig i en forhistorisk verden, "Middle Earth", på dansk "Midgård". Også Richard Wagner har i sin operacyklus "Nibelungens ring" anvendt dette univers til at beskrive kampen mellem det gode og det onde. Også i dette værk er "hovedpersonen" en ring, som giver dets ejer magt.
[shadow=red,left,300]Odin [/shadow]Odin, som vi allerede har hørt en del om, er den mest betydningsfulde af guderne og gudernes og menneskenes fader. Han forbindes med runemagi, visdom og skjaldekunst og omtales ofte med sit tilnavn Alfader. Odin har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning. Med ansigtet skjult i hætten til sin folderige kappe vandrer han omkring blandt menneskene. Det hænder, at han stifter ufred mellem høvdinge for at skaffe krigere til sin hær i Valhal. Når han viser sig på slagmarken, ved krigerne, at store ting vil ske, og mægtige mænd falde på valen. Krigerne regner ikke døden på slagmarken, thi da skal de til evig tid (i hvert fald indtil Ragnarok) i Valhal deltage i lystige kampe med ligemænd og glade gilder. Kun døden i sygesengen frygter de. Odin er i de germanske folkeslag også kendt som Wotan.
[shadow=red,left,300]Frigg [/shadow]Frigg er søster til Njord og som han af vaneslægt. Hun er Odins hustru og har med ham 6 sønner (bl.a. Balder, Høder og Hermod) og en datter. Frigg er ægteskabets og moderskabets gudinde. Det afholder hende dog ikke fra at have elskere, bl.a. Odins brødre Vile og Ve samt en træl. Hun hjælper kvinder, som skal føde, og forbindes ofte med tidligere frugtbarhedsgudinder. Hun er beskytter og hjælper ved traditionelt kvindearbejde som vævning, syning, bagning, madlavning ol. Hun er synsk og ved alt, hvad der skal ske, men hun røber røber intet og anvender ikke magi. Hun kaldes undertiden "den grædende gudinde", fordi hun mistede sin elskede søn Balder, mens han var ganske ung. Det lykkedes hende ikke at redde Balder, fordi hun glemte at tage misteltenen i ed. Men den historie, må du vente lidt på at få.
I den folkelige forståelse smelter Frigg og Freja (se nedenfor) ofte sammen, og de var måske oprindelig én og samme gud. Mens Frigg står for den ægteskabelige og moderlige kærlighed, står Freja står for den sensuelle kærlighed og frugtbarhed.
[shadow=red,left,300]Thor [/shadow]Thor er søn af Odin og Fjørgyn (ikke Frigg, som man kunne tro). Han er den mægtige tordengud, symbolet på kraft og magt. Thor er gift med den guldlokkede Sif, med hvem han har børnene Modi og Trud. De bor sammen med på gården Bilskirner, som har 540 rum og rager endnu højere op mod himlen end Valhal. Thors farligste våben er hammeren Mjølner, som altid rammer, hvad han sigter på. Og meget praktisk derpå vender tilbage til hans hånd. Så magtfuld er hammeren, at Thor er nødt til at iføre sig jernhandsker, når han fatter om skæftet. Når han får brug for flere kræfter, spænder han sit styrkebælte Mengingjord, og så fordobles ikke alene hans styrke men også hans vrede. Disse våben er fremstillet af de snilde dværge. Thor har altid travlt med at bekæmpe jætter. Når han kører afsted i sin stridsvogn, som er forspændt med de to gedebukke Tandgnost og Tandgrisner, gnistrer klovene som lyn, og vognens rumlen lyder som torden i Midgård, hvor menneskene bor. Thor kaldes derfor også "Agethor". Mens Odin er lukket og farlig, opleves Thor som åben og folkelig. Der findes mange myter om Thors kampe mod jætterne; du vil få præsenteret nogle af dem på næste side.
Mange tror, at Thor er en krigsgud, men det er forkert. Asernes krigsguder er Tyr og Odin. Selv om han altid virker krigerisk, er han snarere en frugtbarhedsgud. Hvordan det? Jo, han kæmper mod jætterne, som jo er udtryk for frost, sne, hagl og andre naturkræfter, der kan skade afgrøderne. Herigennem forsvarer Thor i virkeligheden markens afgrøder og er dermed med til at opretholde verdensordenen. Det hjælper også til, at han som tordengud oftest ledsages af regnen, der bringer liv til den tørstende jord. Thors værste fjende er Midgårdsormen, som ligger på havets bund omkring hele den beboede jord. Når Ragnarok indtræffer, skal de to fjender mødes i en vældig dyst på liv og død. Mere følger.
I perioder tilbeder nordboerne Thor endog mere end Odin. I sagaerne læser vi, at man ofte lader billeder af Thor udskære i en søjle i hallen eller i højsædestøtterne. Højsædestøtterne. dvs de hovedsøjler, hvorimellem familiens overhoved og betydningsfulde gæster bliver bænket, er helliget guden, og er en forsikring om familiens lykke og fortsatte eksistens. Da nordmændene drog til Island, medbragte de deres hjemlige højsædestøtter. Når de nærmede sig land, kastede de støtterne i vandet, for at de kunne vejlede dem om, hvor de skulle gå i land og sætte bo.
[shadow=red,left,300]Sif [/shadow]
Sif er gudinde for vegetations. Hun er gift med Thor, og sammen har de datteren Trud. Sif har et langt gylden hår som både hun og Thor er meget stolt af. Engang mens Thor er ude at jage jætter, sniger Loke sig ind, mens Sif ligger og sover, og klipper hendes smukke gyldne hår af. Da Sif vågner, er hun ikke i tvivl om, hvem der er gerningsmanden. Thor bliver rasende og vil slå Loke ihjel, men Loke lover at skaffe noget andet hår, som vil være endnu smukkere end det gamle. Loke får dværgene til at fremstille en paryk af guldtråde, og det særlige er, at dette hår vokser ligesom almindeligt hår. For at formilde Thor får han også dværgene til at lave andre værdifulde gaver, bl.a. Thors hammer Mjølner.
[shadow=red,left,300]Vidar [/shadow]Vidar er søn af Odin og jættekvinden Grid og er dermed halvbroder til Thor. Vidar kaldes "den tavse" og holder sig mest for sig selv. Han er næsten lige så stærk som Thor, men det er også nødvendigt, for Vølven har spået, at ved Ragnarok skal Vidar dræbe Fenrisulven, efter at den har slugt hans fader Odin. Han skal sætte sin fod i gabet på Fenrisulven og slå den ihjel ved at vriste dens kæber fra hinanden. Til det formål har han fået dværgene til at smede sig en stålsko, så Fenrisulven ikke kan bide foden af ham. Vidar vil overleve kampen med uhyret og blive en af de overlevende aser, som skal opbygge den nye verden, som kommer.
[shadow=red,left,300]Balder [/shadow]
Balder, lysguden, gud for retfærdighed, renhed og skønhed er søn af Odin og Frigg. Han er gift med Nanna, og sammen med hende har han sønnen Forsete. Parret bor i Brejdablik. Balder er den smukkeste af aserne og meget lys. Han er klog og veltalende, men skal man finde en fejl hos ham, er det, at han er for godtroende. Efter at Balder har haft drømme om blod og død, tager hans moder Frigg alt levende og dødt i ed på, at de ikke vil skade hendes søn. Men desværre overser hun del lille mistelten. Jeg skal senere fortælle hele denne myte, men vil her kort referere, at det ender med, at den blinde Høder af Loke bliver narret til at skyde mod Balder med en pil, lavet af mistelten. Balder bliver ramt og dør og kommer til Hel.
Mange har set guden Balder som værende påvirket af kristendommens indflydelse. Det kan underbygges med, at efter Ragnarok vender Balder tilbage fra Hel og er med til at lede den nye verden, som opstår. En anden tolkning kunne være, at Balder oprindelig er en frugtbarhedsgud, som må ofres for at sikre, at afgrøderne vender tilbage til jorden næste forår. Nu har jeg også valgt en afbildning af Balder, hvor han mere ligner en Jesus af Thorvaldsen end en viking.
[shadow=red,left,300]Høder [/shadow]Høder er ligeledes søn af Odin og Frigg og broder til Balder og Hermod. Han er blind og bedømmer folk på deres indre værdi i stedet for deres udseende. Som du lige har læst, dræber Høder sin tvillingbroder Balder med en misteltenkvist, efter at Loke har indstillet sigtet for ham. Høder bliver dræbt af sin halvbroder Vali og kommer til Hel sammen med Balder
[shadow=red,left,300]Hermod [/shadow]Hermod er ligeledes søn af Odin og Frigg. Da hans broder Balder er død, låner han Odins hest og rider modigt til Hel i Niflheim for at få Balder tilbage fra dødsriget. Han rider i ni døgn gennem dybe dale i totalt mørke, til han kommer til åen Gjall. Han rider over Gjallerbroen og fortsætter mod nord til Helslugten, som han sætter over i et vældigt spring på ryggen af Sleipner. Du skal nok få resten af denne historie lidt senere.
[shadow=red,left,300]Frej [/shadow]Frej er søn af Njord og Skadi. Han er frugtbarhedsgud og af vanernes slægt (du husker nok, at vanerne er en konkurrerende gudeslægt, som efter nogle kampe nu lever i fordragelighed med aserne). Sammen med sin fader Njord og tvillingsøsteren Freja er han kommet til Asgård som gidsel. Sammen med hustruen Gerd, som er jætte, bor han på Alfheim, som er lysalfernes hjem. Frej har magt over regn og solskin og markens grøde, og bønderne husker at ofre til Frej.
Frej har et magisk sværd, som kan svinge sig selv. Når Frej skal ud i verden rider han på galten Gyldenbørste, der ligesom hest Sleipner kan løbe både i luften, på vandet og på jorden. Gyldenbørstes skind, som er smedet af de snilde dværge, stråler som det klareste solskin og skinnet fra den kan oplyse selv den sorteste nats mørke i underverdenen. Frej har lært smedekunsten hos dværgen Vølund. Frej har også hesten Blodighove, som hverken frygter røg eller ild. Frej har også skibet Skibsladner, som altid har medvind og sejler lige godt over land og vand (mon ikke det er derfra, at Jakob Haugaard har fået sin valgløfte om "altid medvind på cykelstierne"). Når skibet ikke bruges, kan det foldes sammen. Det skal nævnes, at Skidbladner er så stort, at det kan rumme alle aserne. En dag, da Odin er borte, sniger Frej sig til at sætte sig i Odins højsæde Lidskjalv. Mens han kigger ud over verden, får han i Jotunheim øje på jætten Gymers smukke datter Gerd, og han bliver voldsomt forelsket i hende. Efter ikke at have kunnet sove eller spise i flere dage beder han sin tjener og bedste ven om at tage til Jotunheim og fri til Gerd på hans vegne og få faderen Gymers samtykke. Som belønning ville Skirner få Frejs hest Blodighove. Skirmer tager afsted på Blodighove og får også Frejs sværd med sammen med nogle guldæbler. Guldæblerne gør ikke indtryk på den skønne, og hun modtager først frieriet, efter at Skirmer har truet hende med forskellige forbandelser. Gymer kræver at få Frejs sværd for at give sin datter bort. Det aftaltes, at parret skal mødes ni dage senere, og Skirner rider tilbage til Asgård på sin nye hest, hvor en utålmodig Frej venter på svar.
[shadow=red,left,300]Frej [/shadow]har fået en hustru, han elsker. Men desværre har han mistet det sværd, som kunne have reddet ham i Ragnarok, og han dør våbenløs som en af de første i kamp med ildjætten Surtr.
[shadow=red,left,300]Brage [/shadow]Brage er skjaldegud, det vil sige, at han var gud for digtning, musik og veltalenhed og spiller på sin harpe dagen lang. Han er søn af Odin. Jeg vil senere berette om, hvorledes Odin forførte hans moder Gunlød, da han stjal skjaldemjøden fra jætterne. Brage har fået sine evner af Odin, som engang skar runer i hans tunge og gav ham det hverv at sammensætte kvad til ære for guderne og einherjerne (de døde krigere) i Valhal. Den kloge og veltalende Brage kender runernes magi, og det er ham, der byder nyankomne kæmper velkommen til Valhal. Brage optager ikke megen plads i myterne, hvorfor mange mener, at han måske er en af Odins mange skikkelser. Han er gift med Ydun, som sørger for, at guderne får deres daglige æbler, så de kan holde sig unge og friske.
[shadow=red,left,300]Heimdal [/shadow]Heimdal er gudernes vogter. Hans far er Odin og hans moder er ni jættesøstre, som alle anses for at være jomfruer. Han bevogter broen Bifrost, som fører fra Midgård op til Asgård. Han bor på gården "Himmelbjerg", der ligger ved foden af Bifrost. Han sover aldrig, og han hører så godt, at han kan høre græsset gro og ulden vokse på fårene. Han kan se hundrede mil frem, og han ser lige så godt om natten som om dagen. Når der er fare på færde, vil Heimdal blæse i sit Gjallerhorn ( en kæmpelur), som kan over hele verden. Han vil advare de andre guder og de døde krigere (einherjer) om at gøre sig klar til den sidste kamp, når jætterne er på over Bifrost. I den sidste kamp vil han og Loke dræbe hinanden.
I en fortælling fra vikingetiden, "Rigs vandring" følger man Heimdals vandring omkring i Midgård i skikkelse af Rig. Der berettes om besøg hos de tre samfundsklasser: trælle, bønder og stormænd, og man får et spændende indblik i den tids forhold.
[shadow=red,left,300]
Tyr [/shadow]Tyr er krigsgud og søn af jætten Hymer. Han er lige så stor en kriger som Thor, og han regnes for den modigste af alle aserne. I modsætning til Odin, dødsguden, giver han altid sejren til de tapreste og mest dristigste krigere i kampen. Krigere påkaldte sig den mægtige Tyr ved på deres våben at anbringe hans forbogstav, runetegnet for T. Han giver lov og orden og anses for den gud, som opretholder universet. Som du sikkert husker, mangler han højre hånd. Han var den eneste af aserne, som turde anbringe sin hånd i Fenrisulvens mund, da den skulle lænkes. Det kostede ham hans højre hånd. Vi kommer snart med Tyr og Thor på besøg hos Tyrs fader, Hymer. Her skal vi opleve Thor på alle tiders fisketur. Tirsdag er Tyrs dag. Romerne anser Tyr for at være lig deres Mars.
[shadow=red,left,300]Loke [/shadow]Loke er halvt gud og halvt jætte og bor i Asgård. Han har blandet blod med selveste Odin, lige efter at vanderne og aserne havde sluttet fred. Loke er gudernes kloge og snarrådige hjælper, men også årsag til mange af asernes problemer. Han bliver ofte betegnet som en såkaldt "trickster". En trickster er en person/væsen, som bryder normerme for opførsel, som regel med skader til følge. På dansk kunne man måske kalde ham for en spasmager. Han minder på flere måder om Prometheus i den græske mytologi. Mange nordamerikanske stammer har i deres myter en tilsvarende figur, som ofte iklæder sig dyreskikkelse. Ligesom Loke kan disse antage både mandlig og kvindelig form og fx føde børn. Når noget går galt, har Loke næsten altid haft en finger med i spillet. Som fx, da Sif mister sit smukke hår. Loke er dog ikke entydigt ond. I "Thors brudefærd" redder han flere gange Thor ud af farlige situationer, og han sørger for at bringe Yduns æbler tilbage til Asgård (ja, jeg ved godt, at han selv var skyld i, at de blev stjålet).
Gudernes tålmodighed med Loke brister dog, da han narrer den blinde Høder til at dræbe den blide Balder (mere herom på næste side). Guderne lænker ham til et bjerg i Udgård, hvor han står med en møllesten om halsen, om maven og om knæene, så han ikke kan røre sig. Han får ikke vådt eller tørt, men ikke nok med det. Over hans hoved anbringer de en slange, som drypper gift og galde ned på Lokes hoved. Lokes hustru Sigyn holder et kar, som opfanger giftdråberne, men når karret skal tømmes, rammer nogle dråber Lokes hoved. Når det sker, vrider Loke sig i smerte, så hele bjerget ryster. Det er forklaringen på, hvorledes jordskælv opstår. Ved Ragnarok vil Loke slippe løs og anføre en afdeling af jætternes hær i den sidste kamp mod aserne.
Med jættekvinden Angerboda avler Loke tre uhyrer: Fenrisulven og Midgårdsormen samt datteren Hel, der bestyrer underverdenen (som også hedder Hel). Da guderne hører om deres fødsel og de grumme varsler, der knytter sig til dem, beslutter de at tage dem til Asgård.
[shadow=red,left,300]Fenrisulven [/shadow]er et uhyre i ulveskikkelse. Den er født i Udgård, men som lille bliver den (af mig ukendte årsager) hentet til Asgård. Her vokser den sig så stor og glubsk, at det kun er Tyr der kan nærme sig den. Aserne bliver enige om, at det er bedst at binde bæstet. Den første lænke brister som sytråd, og det går ikke bedre med den næste. Man sender så bud til dværgene, som laver en lænke. Den ser ikke ud af meget, er tynd og glat som en silkesnor, men den er fremstillet af lyden fra kattepoter, kvindeskæg, bjergrødder, fiskeånde og fuglespyt. Dette materiale vikler de omkring senerne fra en bjørn, og så er lænken klar. Guderne lokker Fenrisulven ud på en ø og viser den snoren. "Lad os se, om du kan gøre det samme ved den som de to andre lænker", siger de, men ulven fornemmer, at der er lumskeri med i spillet. Guderne begynder at drille ulven med, at den er bange for den lille lænke, og til sidst går den med til at lade sig binde, hvis bare en af guderne vil lægge sin ene hånd ind i munden. Det bliver Tyr, som passer den til dagligt, der får fornøjelsen. Så bliver Fenrisulven lænket, og lænken fastgjort til en klippe. Men alle sine kræfter kan ulven ikke slippe fri igen, og det samme gælder den stakkels Tyr, som mister den hånd, han har sat i pant. Ulven bider efter de andre guder, hvorfor de sætter et sværd på højkant i munden på den. Således står Fenrisulven med fråde løbende ud af flaben og afventer Ragnarok. En vølve har forudsagt, at ved Ragnarok vil Fenrisulven rive sig løs af sin lænke og sluge solen. Derefter vil den dræbe Odin, inden den selv bliver dræbt af Vidar, Odins søn.
[shadow=red,left,300]Midgårdsormen [/shadow]
er en kæmpeslange, som ligger i verdenshavet, der omgiver jorden (Midgård). Den er så stor, at den når hele vejen rundt og bider sig selv i halen. Når den bevæger sig, forårsager den voldsomme stormfloder. Ligesom Fenrisulven er den vokset op i Asgård, men da den bliver for stor og voldsom, smider Thor den i havet for at drukne den. Hvis han dræber bæstet på land, vil dens blod (gift) dræbe alle. En anden årsag er, at en vølve har spået, at Thor og Midgårdsormen skal kæmpe mod hinanden ved Ragnarok. Thor vil dræbe Midgårdsormen, men selv blive dræbt af dens gift. Og det går jo ikke an at gribe ind i den forudbestemte skæbne.
Hel bliver af Loke og aserne sendt til Niflheim, hvor hun vogter dødsriget, hvortil de æreløse døde krigere kommer, dvs krigere, som har lidt strådøden i stedet for at falde med ære på slagmarken. Hel er selv halvt lig, halvt levende. Når nogen beder hende om mad, får de sat fadet Hunger foran sig, og ved siden af ligger kniven Sult. Indgangen til Hel vogtes af den menneskeædende hund Garm.
I Hel arbejder man på skibet Nagelfar, som bygges af døde mænds negle og hår. Når skibet er klart, kommer Ragnarok. Siden vikingetiden har det været almindeligt at indsamle afklippede negle og hår. Dette blev så syet ind i en lille pose og lagt i kisten med den døde, så man undgik, at Hel fik fat i neglene og håret. Dermed gik bygningen af Nagelfar langsommere, og tidspunktet for Ragnarok forsinket. Det menes, at denne skik er praktiseret helt op i det 20. århundrede.
[shadow=red,left,300]Aserne [/shadow]Mens Ymer drikker af koens mælk, begynder Audhumble at slikke på en salt sten. Tre dage senere fremkommer manden, Bure. Bure får sønnen Borr, som med jættekvinden Bestla får sønnerne Odin, Vile og Ve, de første aser og guder. (Bemærk at Odins farfar er jætte). Da Odin, Vile og Ve er vokset op og føler sig stærke nok, dræber de Ymer (jvf. den græske mytologi, hvor Kronos slår sin fader Uranos ihjel), og hans blod drukner alle rimturserne (jætterne), undtagen Bergelmer og hans kone, som reddede sig op på en kværn. Fra dem stammer alle de onde jætter, som huserer i verden. Guderne tager Ymers lig og kaster det i Ginnungagab, og af den vældige krop opstår jorden, kødet bliver til muld og knoglerne til fjelde, håret til træer og buske. Og af hans blod dannes havet og floderne. Alle løse sten på jorden er Ymers tænder og løse benstumper.
Guderne løfter Ymers hovedskal op, så den danner en himmelhvælving. I hvert hjørne sætter de en dværg som vogter, Nordre, Søndre, Østre og Vestre (Den egyptiske gud Horus havde fire sønner, som blev kaldt de fire himmelstøtter). De fygende gnister fra Muspelheim bliver til himlens stjerner. Skyerne er rester af Ymers hjerne, som guderne smider op i luften. Den sorte jættekvinde Nat kører hver nat
hen over himmelhvælvingen i sin kærre, forspændt den sorte hest Rimfaxe. Nat har sønnen Dag med guden Delling. Dag får en kærre af sin mor og hesten Skinfaxe af Odin. Skinfaxes manke oplyser hele verden, når Dag kører hen over himlen.
[shadow=red,left,300]Jætterne [/shadow]Jætterne er væsener med menneskeskikkelse, men i overnaturlig størrelse. De opfattes traditionelt som asernes fjender, men de er dog forbundet med dem ved slægtskab og ægteskab. I folketroen optræder jætterne som naturguder eller -kræfter (bjergjætter, havjætter, stormjætter, ildjætter og frostjætter), og de forekommer hyppigt i folkeeventyr. Man kunne også kalde jætter for kaoskræfterne.
[shadow=red,left,300]Dværgene [/shadow]Der er stadig nogle små stumper kød tilbage af Ymer, og med hjælp fra nogle maddiker opstår de små dværge, der bor i nogle dybe huler i jorden. Dværgene er beskæftiget med at samle guld, sølv og ædelsten i jorden. De er kloge og opfindsomme og kan smede våben og redskaber, der overgår alt andet. Det er dværgene, som laver Odins guldring og hans spyd, Sifs hår, Thors hammer osv.
[shadow=red,left,300]Alferne [/shadow]Udover guder, jætter og dværge findes også alfer i universet. Disse er overnaturlige væsener, som man ofrer til for at opnå frugtbarhed og vækst. Der findes lysalfer og sortalfer. Lysalferne, som er de smukkeste, er underlagt Freja. Du har måske set en, for de ligner mennesker. Lysalferne bor i Alfheim, mens sortalferne, der er tilknyttet det underjordiske, bor i Sortalfeheim. Sortalferne er skikkelige små væsener, der arbejder som smede og håndværkere. Alferne er vistnok blevet til på samme måde som dværgene.
[shadow=red,left,300]Menneskene skabes og flytter til Midgård [/shadow]En dag finder guderne to træstammer nede ved kysten. Ved hjælp af en kniv tildanner guderne to figurer, som kommer til at ligne en mand og en kvinde. Odin blæser liv i dem, Vile giver dem forstanden, og af Ve får de synet og hørelsen samt evnen til at tale. Således opstår de to første mennesker, Ask og Embla. De to avler alle de slægter, som bor i menneskenes hjem. Midt på jorden indhegner guderne et område, Midgård, hvor menneskene skal bo. Området bliver "indhegnet" med Ymers øjenvipper, så menneskene kan føle sig sikre imod de fæle jætter. Vi ville nok ikke kalde det et hegn, da det er stort som en bjergkæde. Udenom Midgår ligger verdenshavet, hvor Midgårdsormen lever. Fra Midgård fører den syvfarvede (nogle steder står der trefarvede) bro Bifrost op til gudernes hjem, Asgård. Menneskene kalder Bifrost for regnbuen. Den strålende røde farve, som Bifrost indeholder, kommer fra flammende ild, der skal forhindre jætterne i at storme op.
[shadow=red,left,300]Aserne og Vanerne [/shadow]Udover Aserne findes der en anden (formentlig ældre) gudeslægt, Vanerne, der bor i Vanaheim. Vanerne, som er dødelige, optræder oftest som frugtbarhedsguder eller guder for rigdom og velstand. Engang er aserne og vanerne kommet i krig, men da parterne er lige stærke, bliver de enige om at slutte fred. For at sikre sig at våbenhvilen bliver overholdt vil man udveksle gidsler, og hver side skal afgive deres klogeste mand til den anden. Det giver vanerne et problem, da de klogeste blandt vanerne er kvinder, og vanerne ved, at det ikke vil blive accepteret af aserne, hvis de sender en kvinde. Derfor spytter alle vanerne i en krukke, og på magisk vis bliver krukken forvandlet til Kvaser, som de sender til aserne som den klogeste mand i Vanaheim. Men aserne har også problemer, idet deres klogeste mand er Mimer, Odins bedste rådgiver, og ham vil de ikke undvære. I stedet omdanner de en høne til manden Høner, og han bliver udvekslet med Kvaser. Det ender dog med, at vanerne dræber Høner, og til gengæld hugger aserne hovedet af Kvaser. Kvasers hoved og dermed vanernes spyt bliver grundbestanddelen i skjaldemjøden - men mere om den siden. Flere af vanerne flytter sammen med aserne: Njord, Frej, Freja og Sif. Nogle af de vølver, som Odin spørger til råds, er vaner.
[shadow=red,left,300]Gudernes hjem Asgård [/shadow] De gamle nordboer forestillede sig, at der var ni verdener (som i Dantes "Inferno"?), som befandt sig i tre lag. Nederst er Niflheim, Muspelheim og de dødes rige Hel, omgivet af floden Gjall. I det mellemste lag ligger Midgård, menneskenes verden, Jotunheim eller Udgård, som er jætternes land, og Svartalfheim, hvor dværge og svartalfer holder til. Det øverste lag er det guddommelige; her ligger Asgård, asernes hjem, Vanaheim, vanernes hjem, og Alfheim, lysalfernes hjem.
Midt i Asgård på sletten Idavang står verdenstræet, asken Yggdrasil. Kronen når op til himlen og breder sig over hele verden, og askens rødder gennemtrænger alle ni verdener. Træets dybeste rod når helt ned til Hvergelmer, hvor dragen Nidhugg gnaver i den. Når Nidhug har gnavet roden over, kommer Ragnarok, og verden går under. Den mellemste rod når ned jætten Mimers Brønd i Jotunheim, mens den øverste rod ender i Asgård ved Urds Brønd, hvor nornerne, Urd, Verdande og Skull spinder livets tråd. Det er nornerne, som bestemmer hvert menneskes liv, om det være lykkeligt eller ulykkeligt, om det skal blive rigt eller fattigt, om det skal dø gammelt eller ungt osv. Ingen ved, hvornår et menneskes livstråd bliver afbrudt. Når nornerne ikke spinder, sørger de for at vande træet, så det altid bevarer sine grønne blade. Hvis Yggdrasil går ud, vil jorden gå under. Hver morgen flyver hanen Gyldenkam op i træets top og vækker hele verden ved sin galen. I Yggdrasils top sidder en kæmpestor ørn; hver gang den basker med vingerne, blæser det i hele verden. Mellem ørnens øjne sidder den hvide høg Vejrfølner. Ørnen skændes med dragen Nidhug, der ligger nedenfor træet, og egernet Ratatask løber op og ned ad stammen for at ørnen og Nidhugg kan udveksle ukvemsord. Fire hjorte, Dain, Dvalin, Dunøre og Duratror springer rundt og æder af træets blade. Hver dag holder guderne råd under Yggdrasil.
Ydun (undertiden Idun), som er gud for (evig) ungdom, giver hver morgen giver guderne æbler, som sikrer dem evig ungdom og skønhed. Hun bliver en gang bortført af en jætte, og guderne bliver hurtigt gamle og grå.
Mimers brønd Den ældgamle jætte Mimer sidder og vogter over sin brønd, som ligger ved en af Yggdrasils rødder i Jotunheim (Udgård). Drikker man en slurk af brønden vand, ved man alt, både hvad der er sket, og hvad der skal ske i fremtiden. Mimer drikker selv af brønden hver dag og er derfor den klogeste af alle. En dag er Odins brødre Vile og Ve forsvundet og ingen ved, hvor de er. Odin går til Mimer og beder om tilladelse til at drikke brønden. Mimer siger nej, hvorpå Odin siger, at han vil give hvad som helst for at få lov, og det ender med, at Odin lægger sit højre øje i brønden som pant, hvorefter han kan drikke så meget, han vil. Måske er prisen for visdom, at man bliver énøjet. Nå ja, det er vel ikke værre, end at retfærdigheden almindeligvis afbildes med bind for begge øjne?. På et tidspunkt hugger vanerne hovedet af Mimer og sender det til Odin. Odin balsamerer det, så han stadig kan tale med Mimer og få gode råd af ham. (Du synes måske, at det lyder lidt usandsynligt, men den teknik, som Odin anvender, kaldes at gjalre, hvilket betyder at udøve magi ved at synge med høj skrigende (gjalrende) stemme, som man oplever hos heksedoktorer og åndemanere. Odin kan efter sigende 18 forskellige gjalresange).
[shadow=red,left,300]Valhal [/shadow]Asgård er gudernes hjem, det vil sige hjem for den gudeslægt, som hedder aserne. Midt i Asgård ligger Valhal, som er Odins bolig. Væggene er lavet af spydskafter, og taget er tækket med gyldne skjolde. Valhal har 540 porte, der hver er så brede, at 800 krigere (kaldes ofte einherjer) på en gang kan gå gennem dem. Krigere fra Midgård (altså mennesker), som er faldet i kamp, kommer til Valhal, og de bliver udvalgt på slagmarken (valen) af valkyrierne, Odins sendebud. De døde, som ikke falder i kamp (fx lider strådøden og dør i deres egen seng) kommer i stedet til Frejas hjem i Folkvang. I Valhal fortsætter de udvalgte krigere med at kæmpe mod hinanden hver formiddag; de skal være beredte til at hjælpe aserne i endelige kamp mod jætterne, når Ragnarok kommer. Ved middagstid tider de tilbage til Valhal, hvor de fester og æder og drikker resten af dagen. De, som er faldet i kampen om formiddagen, liver op igen.
Kød får de fra galten Særimner, som har den fortræffelige egenskab, at hver gang, der skæres en luns kød af ham, vokser den straks ud igen. På taget af Valhal står geden Hedrun og spiser af Yggdrasils krone. Fra dens yver flyder en uafbrudt strøm af den lifligste mjød.
Odin sidder på sit højsæde "lidskjalv", der er det højeste af 13 højsæder i Valhal. Når han sidder i sit højsæde kan han med sit ene øje se ud over hele verden. På hans skuldre sidder ravnene Hugin og Munin, som hver morgen ved daggry flyver ud i verden og hver aften kommer tilbage og hvisker Odin i øret, hvad der er sket. Navnene Hugin og Munin er oldnordiske og betyder "tanken" og "erindringen". Derfor er ravnen et de dyr, som menneskene ofte tager varsel af. Odin kaldes undertiden for "Ravneguden". Ved hans fødder ligger de to ulve, Gere og Freke, der hjælper ham i krig. Odin drikker kun vin, og serveres der mad for ham, giver han det straks til sine ulve.
Når Odin er i kamp, kaster han sit spyd Gungner, som altid rammer, det han sigter efter. Gungner er lavet af dværgene, der bor i huler i jorden udenfor Asgård. Hvis Odin kaster Gungner hen over en hær, vil den tabe slaget, og krigerne vies til døden. Odin blander sig undertiden i slag mellem menneskene. Ofte giver han falske råd for st sikre sig krigere til Valhal. Saxo skriver: "Dødsguden udvælger ikke nogen lav, uberømt klasse, ikke lave pøbelsjæle til undergang, men fanger herskerne i sit net og fylder sin flod i underverdenen med navnkundige mænd.". I et digt fra det 10. århundrede om den norske konge Erik Blodøkse spørger helten Sigmund, som befinder sig i Valhal. hvorfor Odin har ladet den tapre Erik miste livet, og guden svarer:"Den grå ulv holder øje med gudernes bolig.". Den grå ulv er Fenrisulven, som til sin tid vil sluge Odin selv, når den uundgåelige kamp mellem guder og jætter, godt og ondt, kosmos og kaos skal finde sted.
Odin har også en stor guldring Draupner. Hver niende nat drypper der otte guldringe fra den, lige så store som originalen. Odins 8-benede hest Sleipner løber lige godt i luften, på havet og på jorden - læs nærmere nedenfor. Odin er gift med Frigg og med hende har han sønnen Balder. Men Odin har mange andre sønner: Thor, Brage, Tyr, Høder, Vidar, Hermod og Vale. Dem hører du nærmere om lidt senere.
[shadow=red,left,300]Muren om Valhal [/shadow]Guderne ville gerne sikre Valhal med en høj mur. En håndværker kommer forbi og tilbyder at bygge en mur i løbet af tre vintre. Muren vil blive så god, at den vil forsvare guderne mod jætter og rimtusser, selv om det skulle lykkes dem at komme ind i Midgård. Som betaling kræver han at få kærlighedsgudinden Freja samt sol og måne. Det ender med, at guderne forlanger, at han skal bygge muren i løbet af én vinter, og hvis den ikke er færdig den første sommerdag, skal han ingen løn få. Håndværkeren spørger, om han må tage sin hest Svadilfare til hjælp. Loke, som du hører næemere om lidt senere, får aserne til at acceptere dette. Den første vinterdag begynder håndværkeren arbejdet med at bygge muren. Aserne bliver forundret over hvor store klippestykker, hesten kan slæbe. Ja, hesten laver dobbelt så stort et arbejde som manden. Det skal nævnes, at den temperamentsfulde Tor er i Østerled for at jage trolde, mens byggeriet skal foregå.
Arbejdet skrider hurtigt frem, og det er tydeligt, at muren er så stærk, at den ikke kan indtages. Tre dage før den første sommerdag er muren næsten færdig. Aserne sætter sig ned for at blive enige om, hvem der kom med rådet om at give Freja bort tillige med sol og måne. De bliver hurtigt enige om, at det er Lokes skyld, og de erklærer, at han skal lide en grum død, hvis han ikke sørger for at forsinke arbejdet, så tidsfristen ikke kan overholdes.
Om aftenen, da håndværkeren kører ud med Svadilfare for at hente sten, dukker en hoppe frem fra skoven og går frem mod hingsten og vrinsker (Det er den listige Loke, som har omskabt sig til en yndig hoppe).. Da hingsten opdager den villige hoppe, sprænger den rebene og sætter efter den ind i skoven, og således går hele natten. Den følgende dag er hingsten heller ikke så oplagt, som den plejer at være. Da håndværkeren indser, at han ikke vil blive færdig til tiden, bliver han grebet af jættevrede. Aserne indser, at det er en jætte, de har med at gøre, og imod aftalen påkalder de Tor. Han kommer straks og knuser skallen på jætten med et vældigt slag af sin hammer Mjølner.
Resultatet af mødet med Svadilfare er, at Loke kort tid efter nedkommer med et føl. Føllet er gråt og har otte ben. Den kan løbe både på jorden og i luften, og den kan løbe fra alle mennesker og guder og bliver aldrig træt. Hesten hedder Sleipner og kommer til at tilhøre Odin. Da Hermod tager til Hel for at prøve at redde Balder, rider han på Sleipner. Sleipner får føllet Grane, som Odin forærer til helten Sigurd Fafnersbane, og Grane siges at være "den bedste hest i menneskenes verden."
[shadow=red,left,300]Nordiske guder og gudinder [/shadow]I det følgende vil jeg præsentere de vigtigste af asatroens guder, inden jeg vil berette om deres bedrifter. Som i den græske mytologi arbejder man med 12 hovedguder: Odin, Frigg, Thor m.fl. De bor ikke på Olympens top, men i Asgård, som ligger højt over jorden. Oprindeligt levede gudene i en guldalder (paradis?), hvor der ikke var kamp mellem det onde og det gode. Men efter at jætterne slipper ud fra Jotunheim (Udgård), bliver gudernes og menneskenes liv en kamp mellom de gode og de onde magter. Tolkien, som har skrevet "Ringenes Herre" (1954-55), var meget optaget af den nordiske mytologi. Han lader trilogien udspille sig i en forhistorisk verden, "Middle Earth", på dansk "Midgård". Også Richard Wagner har i sin operacyklus "Nibelungens ring" anvendt dette univers til at beskrive kampen mellem det gode og det onde. Også i dette værk er "hovedpersonen" en ring, som giver dets ejer magt.
[shadow=red,left,300]Odin [/shadow]Odin, som vi allerede har hørt en del om, er den mest betydningsfulde af guderne og gudernes og menneskenes fader. Han forbindes med runemagi, visdom og skjaldekunst og omtales ofte med sit tilnavn Alfader. Odin har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning. Med ansigtet skjult i hætten til sin folderige kappe vandrer han omkring blandt menneskene. Det hænder, at han stifter ufred mellem høvdinge for at skaffe krigere til sin hær i Valhal. Når han viser sig på slagmarken, ved krigerne, at store ting vil ske, og mægtige mænd falde på valen. Krigerne regner ikke døden på slagmarken, thi da skal de til evig tid (i hvert fald indtil Ragnarok) i Valhal deltage i lystige kampe med ligemænd og glade gilder. Kun døden i sygesengen frygter de. Odin er i de germanske folkeslag også kendt som Wotan.
[shadow=red,left,300]Frigg [/shadow]Frigg er søster til Njord og som han af vaneslægt. Hun er Odins hustru og har med ham 6 sønner (bl.a. Balder, Høder og Hermod) og en datter. Frigg er ægteskabets og moderskabets gudinde. Det afholder hende dog ikke fra at have elskere, bl.a. Odins brødre Vile og Ve samt en træl. Hun hjælper kvinder, som skal føde, og forbindes ofte med tidligere frugtbarhedsgudinder. Hun er beskytter og hjælper ved traditionelt kvindearbejde som vævning, syning, bagning, madlavning ol. Hun er synsk og ved alt, hvad der skal ske, men hun røber røber intet og anvender ikke magi. Hun kaldes undertiden "den grædende gudinde", fordi hun mistede sin elskede søn Balder, mens han var ganske ung. Det lykkedes hende ikke at redde Balder, fordi hun glemte at tage misteltenen i ed. Men den historie, må du vente lidt på at få.
I den folkelige forståelse smelter Frigg og Freja (se nedenfor) ofte sammen, og de var måske oprindelig én og samme gud. Mens Frigg står for den ægteskabelige og moderlige kærlighed, står Freja står for den sensuelle kærlighed og frugtbarhed.
[shadow=red,left,300]Thor [/shadow]Thor er søn af Odin og Fjørgyn (ikke Frigg, som man kunne tro). Han er den mægtige tordengud, symbolet på kraft og magt. Thor er gift med den guldlokkede Sif, med hvem han har børnene Modi og Trud. De bor sammen med på gården Bilskirner, som har 540 rum og rager endnu højere op mod himlen end Valhal. Thors farligste våben er hammeren Mjølner, som altid rammer, hvad han sigter på. Og meget praktisk derpå vender tilbage til hans hånd. Så magtfuld er hammeren, at Thor er nødt til at iføre sig jernhandsker, når han fatter om skæftet. Når han får brug for flere kræfter, spænder han sit styrkebælte Mengingjord, og så fordobles ikke alene hans styrke men også hans vrede. Disse våben er fremstillet af de snilde dværge. Thor har altid travlt med at bekæmpe jætter. Når han kører afsted i sin stridsvogn, som er forspændt med de to gedebukke Tandgnost og Tandgrisner, gnistrer klovene som lyn, og vognens rumlen lyder som torden i Midgård, hvor menneskene bor. Thor kaldes derfor også "Agethor". Mens Odin er lukket og farlig, opleves Thor som åben og folkelig. Der findes mange myter om Thors kampe mod jætterne; du vil få præsenteret nogle af dem på næste side.
Mange tror, at Thor er en krigsgud, men det er forkert. Asernes krigsguder er Tyr og Odin. Selv om han altid virker krigerisk, er han snarere en frugtbarhedsgud. Hvordan det? Jo, han kæmper mod jætterne, som jo er udtryk for frost, sne, hagl og andre naturkræfter, der kan skade afgrøderne. Herigennem forsvarer Thor i virkeligheden markens afgrøder og er dermed med til at opretholde verdensordenen. Det hjælper også til, at han som tordengud oftest ledsages af regnen, der bringer liv til den tørstende jord. Thors værste fjende er Midgårdsormen, som ligger på havets bund omkring hele den beboede jord. Når Ragnarok indtræffer, skal de to fjender mødes i en vældig dyst på liv og død. Mere følger.
I perioder tilbeder nordboerne Thor endog mere end Odin. I sagaerne læser vi, at man ofte lader billeder af Thor udskære i en søjle i hallen eller i højsædestøtterne. Højsædestøtterne. dvs de hovedsøjler, hvorimellem familiens overhoved og betydningsfulde gæster bliver bænket, er helliget guden, og er en forsikring om familiens lykke og fortsatte eksistens. Da nordmændene drog til Island, medbragte de deres hjemlige højsædestøtter. Når de nærmede sig land, kastede de støtterne i vandet, for at de kunne vejlede dem om, hvor de skulle gå i land og sætte bo.
[shadow=red,left,300]Sif [/shadow]
Sif er gudinde for vegetations. Hun er gift med Thor, og sammen har de datteren Trud. Sif har et langt gylden hår som både hun og Thor er meget stolt af. Engang mens Thor er ude at jage jætter, sniger Loke sig ind, mens Sif ligger og sover, og klipper hendes smukke gyldne hår af. Da Sif vågner, er hun ikke i tvivl om, hvem der er gerningsmanden. Thor bliver rasende og vil slå Loke ihjel, men Loke lover at skaffe noget andet hår, som vil være endnu smukkere end det gamle. Loke får dværgene til at fremstille en paryk af guldtråde, og det særlige er, at dette hår vokser ligesom almindeligt hår. For at formilde Thor får han også dværgene til at lave andre værdifulde gaver, bl.a. Thors hammer Mjølner.
[shadow=red,left,300]Vidar [/shadow]Vidar er søn af Odin og jættekvinden Grid og er dermed halvbroder til Thor. Vidar kaldes "den tavse" og holder sig mest for sig selv. Han er næsten lige så stærk som Thor, men det er også nødvendigt, for Vølven har spået, at ved Ragnarok skal Vidar dræbe Fenrisulven, efter at den har slugt hans fader Odin. Han skal sætte sin fod i gabet på Fenrisulven og slå den ihjel ved at vriste dens kæber fra hinanden. Til det formål har han fået dværgene til at smede sig en stålsko, så Fenrisulven ikke kan bide foden af ham. Vidar vil overleve kampen med uhyret og blive en af de overlevende aser, som skal opbygge den nye verden, som kommer.
[shadow=red,left,300]Balder [/shadow]
Balder, lysguden, gud for retfærdighed, renhed og skønhed er søn af Odin og Frigg. Han er gift med Nanna, og sammen med hende har han sønnen Forsete. Parret bor i Brejdablik. Balder er den smukkeste af aserne og meget lys. Han er klog og veltalende, men skal man finde en fejl hos ham, er det, at han er for godtroende. Efter at Balder har haft drømme om blod og død, tager hans moder Frigg alt levende og dødt i ed på, at de ikke vil skade hendes søn. Men desværre overser hun del lille mistelten. Jeg skal senere fortælle hele denne myte, men vil her kort referere, at det ender med, at den blinde Høder af Loke bliver narret til at skyde mod Balder med en pil, lavet af mistelten. Balder bliver ramt og dør og kommer til Hel.
Mange har set guden Balder som værende påvirket af kristendommens indflydelse. Det kan underbygges med, at efter Ragnarok vender Balder tilbage fra Hel og er med til at lede den nye verden, som opstår. En anden tolkning kunne være, at Balder oprindelig er en frugtbarhedsgud, som må ofres for at sikre, at afgrøderne vender tilbage til jorden næste forår. Nu har jeg også valgt en afbildning af Balder, hvor han mere ligner en Jesus af Thorvaldsen end en viking.
[shadow=red,left,300]Høder [/shadow]Høder er ligeledes søn af Odin og Frigg og broder til Balder og Hermod. Han er blind og bedømmer folk på deres indre værdi i stedet for deres udseende. Som du lige har læst, dræber Høder sin tvillingbroder Balder med en misteltenkvist, efter at Loke har indstillet sigtet for ham. Høder bliver dræbt af sin halvbroder Vali og kommer til Hel sammen med Balder
[shadow=red,left,300]Hermod [/shadow]Hermod er ligeledes søn af Odin og Frigg. Da hans broder Balder er død, låner han Odins hest og rider modigt til Hel i Niflheim for at få Balder tilbage fra dødsriget. Han rider i ni døgn gennem dybe dale i totalt mørke, til han kommer til åen Gjall. Han rider over Gjallerbroen og fortsætter mod nord til Helslugten, som han sætter over i et vældigt spring på ryggen af Sleipner. Du skal nok få resten af denne historie lidt senere.
[shadow=red,left,300]Frej [/shadow]Frej er søn af Njord og Skadi. Han er frugtbarhedsgud og af vanernes slægt (du husker nok, at vanerne er en konkurrerende gudeslægt, som efter nogle kampe nu lever i fordragelighed med aserne). Sammen med sin fader Njord og tvillingsøsteren Freja er han kommet til Asgård som gidsel. Sammen med hustruen Gerd, som er jætte, bor han på Alfheim, som er lysalfernes hjem. Frej har magt over regn og solskin og markens grøde, og bønderne husker at ofre til Frej.
Frej har et magisk sværd, som kan svinge sig selv. Når Frej skal ud i verden rider han på galten Gyldenbørste, der ligesom hest Sleipner kan løbe både i luften, på vandet og på jorden. Gyldenbørstes skind, som er smedet af de snilde dværge, stråler som det klareste solskin og skinnet fra den kan oplyse selv den sorteste nats mørke i underverdenen. Frej har lært smedekunsten hos dværgen Vølund. Frej har også hesten Blodighove, som hverken frygter røg eller ild. Frej har også skibet Skibsladner, som altid har medvind og sejler lige godt over land og vand (mon ikke det er derfra, at Jakob Haugaard har fået sin valgløfte om "altid medvind på cykelstierne"). Når skibet ikke bruges, kan det foldes sammen. Det skal nævnes, at Skidbladner er så stort, at det kan rumme alle aserne. En dag, da Odin er borte, sniger Frej sig til at sætte sig i Odins højsæde Lidskjalv. Mens han kigger ud over verden, får han i Jotunheim øje på jætten Gymers smukke datter Gerd, og han bliver voldsomt forelsket i hende. Efter ikke at have kunnet sove eller spise i flere dage beder han sin tjener og bedste ven om at tage til Jotunheim og fri til Gerd på hans vegne og få faderen Gymers samtykke. Som belønning ville Skirner få Frejs hest Blodighove. Skirmer tager afsted på Blodighove og får også Frejs sværd med sammen med nogle guldæbler. Guldæblerne gør ikke indtryk på den skønne, og hun modtager først frieriet, efter at Skirmer har truet hende med forskellige forbandelser. Gymer kræver at få Frejs sværd for at give sin datter bort. Det aftaltes, at parret skal mødes ni dage senere, og Skirner rider tilbage til Asgård på sin nye hest, hvor en utålmodig Frej venter på svar.
[shadow=red,left,300]Frej [/shadow]har fået en hustru, han elsker. Men desværre har han mistet det sværd, som kunne have reddet ham i Ragnarok, og han dør våbenløs som en af de første i kamp med ildjætten Surtr.
[shadow=red,left,300]Brage [/shadow]Brage er skjaldegud, det vil sige, at han var gud for digtning, musik og veltalenhed og spiller på sin harpe dagen lang. Han er søn af Odin. Jeg vil senere berette om, hvorledes Odin forførte hans moder Gunlød, da han stjal skjaldemjøden fra jætterne. Brage har fået sine evner af Odin, som engang skar runer i hans tunge og gav ham det hverv at sammensætte kvad til ære for guderne og einherjerne (de døde krigere) i Valhal. Den kloge og veltalende Brage kender runernes magi, og det er ham, der byder nyankomne kæmper velkommen til Valhal. Brage optager ikke megen plads i myterne, hvorfor mange mener, at han måske er en af Odins mange skikkelser. Han er gift med Ydun, som sørger for, at guderne får deres daglige æbler, så de kan holde sig unge og friske.
[shadow=red,left,300]Heimdal [/shadow]Heimdal er gudernes vogter. Hans far er Odin og hans moder er ni jættesøstre, som alle anses for at være jomfruer. Han bevogter broen Bifrost, som fører fra Midgård op til Asgård. Han bor på gården "Himmelbjerg", der ligger ved foden af Bifrost. Han sover aldrig, og han hører så godt, at han kan høre græsset gro og ulden vokse på fårene. Han kan se hundrede mil frem, og han ser lige så godt om natten som om dagen. Når der er fare på færde, vil Heimdal blæse i sit Gjallerhorn ( en kæmpelur), som kan over hele verden. Han vil advare de andre guder og de døde krigere (einherjer) om at gøre sig klar til den sidste kamp, når jætterne er på over Bifrost. I den sidste kamp vil han og Loke dræbe hinanden.
I en fortælling fra vikingetiden, "Rigs vandring" følger man Heimdals vandring omkring i Midgård i skikkelse af Rig. Der berettes om besøg hos de tre samfundsklasser: trælle, bønder og stormænd, og man får et spændende indblik i den tids forhold.
[shadow=red,left,300]
Tyr [/shadow]Tyr er krigsgud og søn af jætten Hymer. Han er lige så stor en kriger som Thor, og han regnes for den modigste af alle aserne. I modsætning til Odin, dødsguden, giver han altid sejren til de tapreste og mest dristigste krigere i kampen. Krigere påkaldte sig den mægtige Tyr ved på deres våben at anbringe hans forbogstav, runetegnet for T. Han giver lov og orden og anses for den gud, som opretholder universet. Som du sikkert husker, mangler han højre hånd. Han var den eneste af aserne, som turde anbringe sin hånd i Fenrisulvens mund, da den skulle lænkes. Det kostede ham hans højre hånd. Vi kommer snart med Tyr og Thor på besøg hos Tyrs fader, Hymer. Her skal vi opleve Thor på alle tiders fisketur. Tirsdag er Tyrs dag. Romerne anser Tyr for at være lig deres Mars.
[shadow=red,left,300]Loke [/shadow]Loke er halvt gud og halvt jætte og bor i Asgård. Han har blandet blod med selveste Odin, lige efter at vanderne og aserne havde sluttet fred. Loke er gudernes kloge og snarrådige hjælper, men også årsag til mange af asernes problemer. Han bliver ofte betegnet som en såkaldt "trickster". En trickster er en person/væsen, som bryder normerme for opførsel, som regel med skader til følge. På dansk kunne man måske kalde ham for en spasmager. Han minder på flere måder om Prometheus i den græske mytologi. Mange nordamerikanske stammer har i deres myter en tilsvarende figur, som ofte iklæder sig dyreskikkelse. Ligesom Loke kan disse antage både mandlig og kvindelig form og fx føde børn. Når noget går galt, har Loke næsten altid haft en finger med i spillet. Som fx, da Sif mister sit smukke hår. Loke er dog ikke entydigt ond. I "Thors brudefærd" redder han flere gange Thor ud af farlige situationer, og han sørger for at bringe Yduns æbler tilbage til Asgård (ja, jeg ved godt, at han selv var skyld i, at de blev stjålet).
Gudernes tålmodighed med Loke brister dog, da han narrer den blinde Høder til at dræbe den blide Balder (mere herom på næste side). Guderne lænker ham til et bjerg i Udgård, hvor han står med en møllesten om halsen, om maven og om knæene, så han ikke kan røre sig. Han får ikke vådt eller tørt, men ikke nok med det. Over hans hoved anbringer de en slange, som drypper gift og galde ned på Lokes hoved. Lokes hustru Sigyn holder et kar, som opfanger giftdråberne, men når karret skal tømmes, rammer nogle dråber Lokes hoved. Når det sker, vrider Loke sig i smerte, så hele bjerget ryster. Det er forklaringen på, hvorledes jordskælv opstår. Ved Ragnarok vil Loke slippe løs og anføre en afdeling af jætternes hær i den sidste kamp mod aserne.
Med jættekvinden Angerboda avler Loke tre uhyrer: Fenrisulven og Midgårdsormen samt datteren Hel, der bestyrer underverdenen (som også hedder Hel). Da guderne hører om deres fødsel og de grumme varsler, der knytter sig til dem, beslutter de at tage dem til Asgård.
[shadow=red,left,300]Fenrisulven [/shadow]er et uhyre i ulveskikkelse. Den er født i Udgård, men som lille bliver den (af mig ukendte årsager) hentet til Asgård. Her vokser den sig så stor og glubsk, at det kun er Tyr der kan nærme sig den. Aserne bliver enige om, at det er bedst at binde bæstet. Den første lænke brister som sytråd, og det går ikke bedre med den næste. Man sender så bud til dværgene, som laver en lænke. Den ser ikke ud af meget, er tynd og glat som en silkesnor, men den er fremstillet af lyden fra kattepoter, kvindeskæg, bjergrødder, fiskeånde og fuglespyt. Dette materiale vikler de omkring senerne fra en bjørn, og så er lænken klar. Guderne lokker Fenrisulven ud på en ø og viser den snoren. "Lad os se, om du kan gøre det samme ved den som de to andre lænker", siger de, men ulven fornemmer, at der er lumskeri med i spillet. Guderne begynder at drille ulven med, at den er bange for den lille lænke, og til sidst går den med til at lade sig binde, hvis bare en af guderne vil lægge sin ene hånd ind i munden. Det bliver Tyr, som passer den til dagligt, der får fornøjelsen. Så bliver Fenrisulven lænket, og lænken fastgjort til en klippe. Men alle sine kræfter kan ulven ikke slippe fri igen, og det samme gælder den stakkels Tyr, som mister den hånd, han har sat i pant. Ulven bider efter de andre guder, hvorfor de sætter et sværd på højkant i munden på den. Således står Fenrisulven med fråde løbende ud af flaben og afventer Ragnarok. En vølve har forudsagt, at ved Ragnarok vil Fenrisulven rive sig løs af sin lænke og sluge solen. Derefter vil den dræbe Odin, inden den selv bliver dræbt af Vidar, Odins søn.
[shadow=red,left,300]Midgårdsormen [/shadow]
er en kæmpeslange, som ligger i verdenshavet, der omgiver jorden (Midgård). Den er så stor, at den når hele vejen rundt og bider sig selv i halen. Når den bevæger sig, forårsager den voldsomme stormfloder. Ligesom Fenrisulven er den vokset op i Asgård, men da den bliver for stor og voldsom, smider Thor den i havet for at drukne den. Hvis han dræber bæstet på land, vil dens blod (gift) dræbe alle. En anden årsag er, at en vølve har spået, at Thor og Midgårdsormen skal kæmpe mod hinanden ved Ragnarok. Thor vil dræbe Midgårdsormen, men selv blive dræbt af dens gift. Og det går jo ikke an at gribe ind i den forudbestemte skæbne.
Hel bliver af Loke og aserne sendt til Niflheim, hvor hun vogter dødsriget, hvortil de æreløse døde krigere kommer, dvs krigere, som har lidt strådøden i stedet for at falde med ære på slagmarken. Hel er selv halvt lig, halvt levende. Når nogen beder hende om mad, får de sat fadet Hunger foran sig, og ved siden af ligger kniven Sult. Indgangen til Hel vogtes af den menneskeædende hund Garm.
I Hel arbejder man på skibet Nagelfar, som bygges af døde mænds negle og hår. Når skibet er klart, kommer Ragnarok. Siden vikingetiden har det været almindeligt at indsamle afklippede negle og hår. Dette blev så syet ind i en lille pose og lagt i kisten med den døde, så man undgik, at Hel fik fat i neglene og håret. Dermed gik bygningen af Nagelfar langsommere, og tidspunktet for Ragnarok forsinket. Det menes, at denne skik er praktiseret helt op i det 20. århundrede.
