EN STILLE AFTEN

[jurou]

EN STILLE AFTEN
Dagen var næsten ved at være Slut solen var på vej ned over de ukendte rundt om den lange bog mur kunden man lugte mad som bliv lavet solen virket rød i konge huset som var et stort sted eller konge slange kan man også sige sad på sin flotte Trone som var lavet af træ han sad med noget mjød i hånden han hadet ikke været ude helle dagen selv om det hadet været godt vær stille kikket han sig om kræng og så ned på sine to sovende men en af dem løfte stille hoved for at sikker sig for at Juiou var der men så lage den så hoved ned igen en vagt kom ind og boget sig mens han holdet en knytte Næve på sit bryst ” Meller at alt holder fed i aften min konge!” Juriou vente sig Stille hoved og smilet ” det godt min ven tag du bare hjem og vil dig til i morgen du skal være ud Villet ” han smilet mens han rejste for at ligge sine store hænder på hans skulder vagten nikket glad til kongen og vente sig om for at gå men Ingen vente han sig om for at kikke på et kort som var over helle hans rige der var sorte plætter over alt en sur mine kome frem for ham og han to en kniv og stak den i træ boret han vente ikke nogle i dag men det var vist også meget godt stille stilede han sin guld gros ned på bogeret ” jeg skal knuse en vær af jer i skal ikke tag mit rige fra mig uden kæmp ”

[Valencia]

Valencia havde været i Ymarina i nogle dage for at tjekke på om alt var som det skulle være. Hun savnet desuden sit hjem og sin familie og derfor havde hun set det som en god chance at hygge sig lidt tiltros for den anspændte atmosfære der lå overalt. Hun havde været væk i to dage, og var først vendt tilbage til Urfarin denne aften. Vagterne bukkede høfligt for hende idet hun trådte ind af de store porte der førte ind til borgen. Vagterne der havde fuldt hende havde hun bedt om at tage hjem til deres familier og derfor trådte hun alene ind i borgen. Roligt bevægede hun sig gennem gangene på vej hen mod sit værelse, en kammerpige dukkede dog op og sagde at kongen netop var blevet en anelse vred. Valencia nikkede og ændrede kurs mod kongesalen hvor hun vidste at hendes mand ville befinde sig, det var bedst hvis hun selv snakkede med ham og beroligede ham. Roligt trådte hun ind i kongesalen som var menneskeforladt, hendes blik faldt hurtigt på hendes mand og et skævt smil krydsede de fyldige læber ”Deres majestæt dog… er det sådan du hilser din hustru hjem på.. med en vred mine og en trussel om at knuse din fjende?” sagde hun med en munter og blid stemme. Hun var iført en ret kort kjole der nærmest var gennemsigtig, indenunder havde hun naturligvis både brystholder og trusser på men derudover intet. Skoene udgjorde høje støvler dog var de utrolig lette. Hun havde en del smykker på. Desuden hang håret løst og en enkel smykkende krone sad på hendes hoved.

[jurou]

Juiou vente Sit hoved da han hørte en Dronningen men han vente sit Hoved ingen men så ned ” En by er faldet igen under Jætterne Angreb hvordan gør de det” han sukket stille og rolige men gik så hen for at tage om sin Dronningens hænder og så smitte på hinden igen ”jeg er g glad for du er hjemme igen min Eje ” han viste ikke hvad han skulde sige lige nu men han var bare glad for a hans kone var kommet hjem til ham igen ” hvordan hadet din familie det min Kære hadet det de godt?” Juiou krammet hinden stille ind til sig mens han mærket sin varme men hvad skulde han var lidt ked af at hans kone skulde vende hjem til det her men stille og rolige kikket mens han gav et ekstra Klem og slap hinden så stille og rolige men viste ikke hvad han mere skulde sige ind det stille vente han sig om for at sætte sig til på sin trone mens han kikket drømmen på hinden han var stade ville med hinden som første gang de så hinanden

[Valencia]

Hun kastede et blik hen over kortet og kunne nu se hvad det var der havde vakt vreden i ham. Hun smilede et lille mildt smil og fulgte ham med blikket idet han kom hen imod hende og tog hendes hænder. ”Jeg er glad for at være tilbage…. De går tydeligvis efter de mindre byer, vi må sørg for at der er sat ekstra mange soldater på de små byer, det vil de ikke forvente” sagde hun med et skævt smil og overvejede det kort inden hun nikkede som for at understrege sine ord. Da han spurgte om hendes familie smilede hun ”De har det godt, Jakim køre Ymarin ligeså godt som jeg gjorde og alt er i den skønneste orden” svarede hun mildt. da han slap hendes hænder og satte sig på sin trone igen fulgte hun ham med blikket, bemærket hvordan han så på hende og lo tøset. Hun elskede det blik, det blik der sagde at han endnu var lige så vild med hende som han altid havde været. Hun smuttede hen til ham, satte en hånd på hans skulder og satte sig på tronens armlæn. Ulvene så kort på hende men flyttede sig ikke.

[jurou]

Det godt afhøre min ejen.. jeg hved jeg måske skulde sætte Nogle Ekser Kriger rundt kræng i det små byer” stille og rolige kikket han op Valencia det vamret hans hjerte af se hinden smile igen han så ned på hindens hånd og tog den stille og rolige i hans ” det godt af høre de har det godt” stille kysset han den mens han lage den op til hans kind de skulde måske gå i seng bække to for det hadet væeret en lang nat for dem måske og så ville han også bruge noget tid sammen med sin smukke kone ” skal vi gå i seng min kære ” sagde han men så også på Valencia stille lage han hoved ned mod hindens låt og sukket træt ” jeg har ikke kunde sove så godt de Sidste par dage hved ikke helt hvad det kan skuldes til måske tænker jeg for meget ” rolige køret han hånden over hindens lår og nød den tryk hed hun gav ham det var rat hun var kommet til bage for hvor skulde han ellers finde tryk hed hænde men hun var den bæste af finde det hos marit om de krige han hadet haft kom helle tiden igen og det billede hvor hans far gik væk fra ham og han stod med sværet i hånden

[Valencia]

Hun smilede skæt da han kysset hendes hænder og sagde dog intet. Hun lod ham føre hånden om til hans kind og stryge den ganske blidt. Da han lagde hovedet mod hendes lår strøg hun ham blidt gennem håret uden at sige spor meget, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Da han så spurgte om de skulle smutte i seng trak hun på skuldrende, det kunne de vel godt ”Ja lad os det, du virker udmattet” sagde hun blidt hvilket han bekræftet da han sagde at han sov dårligt hvilket ikke undrede hende ”Du tænker for meget, og efter omstændighederne at dømme undre det mig ikke.. men du skulle måske slappe mere af, det er ikke sundt for dig” sagde hun blidt. Hun flyttede sig forsigtigt og kom igen på benene, ulvene så på hende og hun satte sig på hug foran den nærmeste som snusede til hende inden hun blidt strøg den over hovedet, efterfølgende kom hun på benene og rakte hånden mod sin mand.

[jurou]

Stille så han i mod sin kone drømmen men da hun så to sin hånd tog han den stille og Begyndte at gå ned af de få Trin som der var rolige Begyndte han at gå hen mod deres værelser han kikket på hinden Mens de gik der ned det var jo ved at blive en smule sent men det var godt hun var kommet hjem igen det hadet været svært uden hinden stille ” du ser også træt ud skat?” efter et godt stykke tid kom de til sove værelset Juiou to ud efter hånd taget og Åbent døren så de kunde komme ind han gik rund for at tænde de fakler som der var der for der efter at begynde at tage sit tøj af så han kun var i sin hør under busker og man kunde se hans store muskler hvad skulde de mund fortag sig men han satte sig i en stol da han så på sin kone hun var virkelige smuk ikke så mærkelige smuk

[Valencia]

Hun fulgte med ham hen mod deres værelse og smilede skævt da han sagde spørgende at hun vist også var træt ”Ja det var en lang tur” sagde hun og mente turen til Ymarina ”Vagterne var utrolig anspændte hel vejen” sagde hun nogle sekunder efter. De havde frygtede for hendes sikkerhed og derfor havde de været anspændte hele vejen, men hun forstod dem godt, var der sket hende noget var Jurou nok blevet utrolig vred. Endelig nåede de deres værelse og hun trådte ind, skubbede støvlerne af og betragtede ham roligt idet han tændte faklerne. Hun gik hen til det store skab med tøj og trak sin kjole af, fandt en silkenatkjole som hun trak på, den var ærmeløs med tynde stropper. Forsigtigt fjernet hun kronen fra sit hoved, og enkelte smykker inden hun vendte blikket mod sin mand, smilede mildt til ham og satte sig op i sengen ”Hvad står du der for” sagde hun drillende. hun smuttede inden under dynen.

[jurou]

Nej nej du kan tor nej ” sagde han så han hun skulde ikke tro at hun skulde slippe så lidt han hoppet ned under dynen og begyndt at kilde hinden mens han smilet og grinde stille og rolige det var rat at hun var kommet tilbage til ham for ha hadet savnet nogle af snakke med om sine ting efter et stykke tid med at Kilde hinden gjord han sådan at hun var oven på ham et varmt smil kom ferm for ham ” du er skøn ved du det min Droninge ” stille lage han hånden på hindens kind så hun kunde forstå hvor meget han holdet af hinden men det gjord hun vist selv om han var hår i munden af og til men der var vel også en Grund til det han hadet været meget i gemmen inden de to hadet måt hinanden stille støj han noget af hindens hår væk og kørte hånden op af hindens fine vinger det var hans liv nu gid hans far kunde se ham hvordan hans verden så ud nu

[Valencia]

En fin klangfuld latter forlod hendes læber idet han begyndte at kilde ”Stop.. stoop… haha… av av.. ej stop nu” bad hun mens hun forsøgte at rive sig fra ham. Få sekunder efter lå hun over ham. Da han strøg hendes kind smilede hun mildt til ham. ”Det siger du jo jeg er.. så må det jo også passe” svarede hun drillende ved hans ord. Forsigtigt trykkede hun sine læber mod hans i et lille kys inden hun trak hovedet tilbage. Hun sukkede svagt idet hans hænder strejfede hendes vinger, hendes vinger var et af de følsomme steder på hendes krop hvilket han godt vidste.

[jurou]

Juiou smilet til Valencia i det hun smilet til ham han viste hvor hindens følsomme steder var et stille blik kom fra ham det var rat stille kysset han hinde men mere intens og lod tungen stille gilde ind det hadet været alt for længe siden de hadet gjort sådan og så også bare været de to sammen stille sukket han og kødet stille hånden ned mod Valencias nat gjorde og fjernet hindens Tysser ” jeg har sådan savnet dig min Engel ” hvad skulde han ellers gøre han rødmet lidt men ellers så han bare på hinden mens han forsat kørte hånden ned af hindens vinger de var nu sammen hvad skulde han ellers gøre han ville kun gøre det vis hun ville de brune øjne prøvet at få kontakt til hinden det vamre smil fra Juiou kom stille frem

[Valencia]

Hun lod ham tække trusserne af hende uden at sige noget til det. hendes lilla øjne fangede hans og hvilede længe i hans brune øjne, hun strøg hans kind lod sine læber strejfe hans igen og smilede ved hans ord. Forsigtigt løsnede hun kjolen helt og trak den helt af inden hun drillende og legesygt fik sat sig over ham efter at have smidt brystholderen så hun nu sad fuldkommen nøgen. Hun strøg hånden hen over hans bryst og trykkede sine læber intenst mod hans.

[jurou]

Juiou tak stille under bukserne af på sig selv mens han kørte den hen over hindens skede og lod et kys komme hen over hindens fine for til sidst at køre den stille op i hinden han håber inderlige af han ville kunde få sig en søn snart for han var op alene alt kunde ske for ham hun var en skøn kvinde vis det skulde siges på den måde og han ville gøre alt for hinden men ville hun også gøre lige så meget ja det ville hun vel rolige vente han sig om og begynte af kærtange hindens krop og lod munden præsse i mod sin kones smukke læber

[Valencia]

Hun sukkede ved hans behandling af hendes krop og nød enhver strøg og kærtegn. Om hun ville skænke ham en søn? Det ville hun vel men det var vist ikke noget hun selv kunne styre det kom vel med tiden og de havde kun været gift i to år. At blive mor? Tanken skræmte hende men det var hendes pligt, og det var endda at få to børn så den ene kunne styre Ymarin. Hun sukkede ved fornemmelsen af hans læber, gengældte kysset og sukkede.

*Blackout*

[jurou]

natten var gået og solen var nu på vej op der var stil efter den håre nat var Juiou færde og hadet valt at sove længe Lemte sad stadig inden i hans smukke kone og med den anden hånd rundt om hindens fine mave der var det hadet været en Skøn aften men det svære bliv han vækket af en af ulven som snuset til ham i nakken han slog den først væk men og kikket på Valencia og hindens smukke nøgne krop stille kørte han hånden ned hvad skulde et stille kys kom fra ham stille gik han ud af hinden han viste godt det kun hadet været gift i to år men han måtte vel snakke om det med hinden på et tids punkt men ikke nu nu skulde de bare være hinaden stille rejste han sig og så ned i noget vand for af vakse sig en konge hadet mange maridt men han hadet ingen i nat juion sukket lidt det var sjovt de stoppet da altd når hun kommer hjem han skulde vis også snart finde ud af hvordan han kunde komme ned og besøg deres fammile så det bliv noget fammile fest ind bare at at ride frem og til bage helle tiden